Klar besked om skibsinvestering
Skibsprojekter
Et skibsprojekt er et investeringsprojekt, hvor der investeres i et eller flere skibe med henblik på at opnå en attraktiv rederidrift med højt afkast af den investerede kapital.
EXPRESS SHIPPING A/S' skibsprojekter udbydes som aktieselskaber.
Skibsprojektet kan sælges til et prædefineret antal investorer (antallet af investorer er afhængigt af projektets størrelse). Investorerne har mulighed for at vælge tonnageskat fremfor traditionel selskabsskat. Tonnageskat vil ofte være en fordel, men det skal dog bemærkes, at der er særlige betingelser for brug af tonnageskat. EXPRESS SHIPPING A/S kan være behjælpelig med stiftelse og administration af selskaber til brug for investeringen.
Fordele
De væsentligste fordele ved skibsinvestering er:
- Tonnage skatteloven kan udnyttes.
- Forventning om højt afkast af investeringen.
Risici
De væsentligste risici ved skibsinvestering er:
- Risiko for faldende fragtrater
- Risiko for uforudsete driftsomkostninger, fx maskinskade eller havari
- Risiko for rentestigninger (kan vælges afdækket)
- Risiko for valutaudsving (kan vælges afdækket)
Tryghed
For at minimere risici, koncentrerer EXPRESS SHIPPING A/S sig om projekter med en god balance mellem afkastmuligheder og risiko. Udgangspunktet vil være:
- Tegning af længerevarende charterkontrakter, og dermed minimere risikoen for større negative udsving i fragtraterne.
- Budgettering sker på basis af mange års erfaring med rederidrift fra tilsvarende skibe
- Valutarisici afdækkes, fx ved at lånoptagelse i samme valuta som indtægtsvalutaen.
- Renterisici afdækkes ved, at lånet i skibet optages som fastforrentet lån.
- Væsentlige risici forsøges forsikringsdækket.
Kapitalkrav?
- Aktiekapital: 25% af den samlede projektsum.
- Kautionsforpligtelse: Max. 20-30% af fremmedfinansieringen.
Tidshorisont
Som udgangspunkt anbefaler vi en tidshorisont på mindst 5-10 år, da en langsigtet tidshorisont erfaringsmæssigt er mest udbytterig ved investering i skibe. Som investor i et af EXPRESS SHIPPING A/S' skibsprojekter bestemmer du imidlertid selv, i samråd med de øvrige investorer, om skibet skal realiseres på et tidligere eller senere tidspunkt. Derfor kan du og dine medinvestorer altid sælge på det af jer skønnede mest fordelagtige tidspunkt. EXPRESS SHIPPING A/S vil i samråd med professionelle shippingaktører stå til rådighed med løbende rådgivning.
Kan jeg forlade projektet undervejs?
Du har mulighed for at sælge din ejerandel undervejs. Det skal dog her bemærkes, at der som generel beskyttelse af investorerne vil blive udarbejdet en aktionæroverenskomst, der blandt andet vil håndtere vilkår for en investors udtræden.
Administration
EXPRESS SHIPPING A/S vil varetage selskabsadministrationen. Administrationsaftalen vil være opsigelig, og som investor er du således med til at bestemme, hvem der skal administrere projektet.


